Så har vi ramt december og så skal der selvfølgelig bages. En af de jule småkager, som vi altid bager, er vaniljekranse. Det er nemt og de smager lækkert. Og så kan de laves sammen med ungerne. De fylder hele huset med en lækker duft af vanilje og jul. Vi laver altid en masse, da vi har huset fyldt med gæster gennem julen. Opskriften herunder er på 50 – 60 stk. Og de kan sprøjtes med en sprøjtepose.
Ingredienser:
2 æg.
360 g sukker eller lyst rørsukker.
2 vaniljestænger.
400 g blødt smør
160 g mandler.
500 g hvedemel.
– Det kan næsten ikke være nemmere.
Sådan gør du.
Smut mandlerne, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Rist dem i ovnen, på 180 grader ved varmluft, i 10 – 15 minutter. De må gerne tage en smule farve, men endelig ikke for meget. Kom smør og sukker i en skål. Giv evt. smørret en omgang i mikroovnen så det er næsten helt smeltet. Lav mandelmel ved at komme mandlerne i en blender eller minihakker, sammen med 100 g mel og blend løs.
Flæk vaniljestængerne og masser kornene ud i en smule sukker og rør det i skålen. Kom herefter 2 æg i og rør det hele godt rundt. Kom herefter mandelmel og resten af hvedemelen i, og rør godt rundt. Brug evt en elpisker, med dejkroge. Dejen skal være glat og ensartet. Men må gerne have små stykker af mandel.
Kom herefter dejen op i en sprøjtepose med en står stjerne tyl og lav dine vaniljekranse. Sprøjt dem direkte på en bageplade med bagepapir. De skal have ca 12 – 15 minutter til de er let gyldne ved 180 grader i varmluft. De opbevares bedst tørt i en lukket kagedåse, et sted hvor ungerne ikke kan finde dem.
De smager lækkert.