Suspiros Tempranillo – Single Vineyard Tempranillo 2017 er endnu en spansk rødvin der er værd at drikke.
Druerne er 100% tempranillo, fra 30 år gamle vinstokke, dyrket i det centrale Spanien i Castilla-La Mancha området. Herefter er vinen lageret på amerikanske og franske fade i 6 måneder.
Vinen har godt af noget luft inden den kommer i glasset, så åben gerne flasken en time før den skal drikkes. Farven i glasset er mørk og forførende. Duften, af især sorte kirsebær, kommer frem. Ristede kaffebønner, mørkchokolade, mørke bær og fad – giver en lang smag i munden, tør og med gode tanniner. I forhold til andre Tempranillo vine, syntes jeg Suspiros Tempranillo er noget kraftigere. Den passer godt til en god moden ost, vildt eller et par gode røde bøffer.
Som en tommelfingerregel kan man sige, at de fleste fuldblods tempranillo vine, står godt til kødretter, med kraftig sauce til – Suspiros Tempranillo er ingen undtagelse.
Suspiros Tempranillo, er købt i Coop og kommer i en fin trækasse. Det er nu ikke derfor den skal købes, det er for prisen – 109,95 kr. for en enkelt flaske, men 474 kr. for en kasse med 6 stk. Så bliver den pludselig noget billigere – og til den pris, er det en fantastisk vin. Jeg vil tro den godt kan ligge et år eller 2 mere, men jeg er ikke sikker på, at den får lov.
Facts om Suspiros Tempranillo 2017:
Type: Rødvin
Smag: Eg, chokolade og sorte bær
Passer til: Oksekød, vildt og Modne oste
Område: Castilla-La Mancha, Spanien
Årgang: 2017
Druer: 100% Tempranillo
Alkohol: 14%
Pris: 109 kr. – 79 kr. ved køb af 6 stk.
Vinen er købt hos coop.dk
Om Hammeken Cellars
Our wines gather the best of the Spanish local grapes and traditions, with the winemaking style and techniques of the “New World”. The result is a distinctive collection of wines, modern, fruit forward, fresh and easy to understand. A brand new way to understand wine, unknown in Spain, until now.