Lørdag aften skulle hele familien forkæles med Entrecotes fra slagteren og naturligvis skal der serveres et godt glas rødvin til. Valget faldt på denne nyindkøbte Chateau Vaccant 2019 fra Bordeaux.
Det er en fransk vin fra Bordeaux området lavet af et mix af Cabernet Franc, Merlot og Cabernet Sauvignon druer, med en alkoholprocent på kun 13%. Det er en flot mørk rød vin i glasset og den er kraftig i smagen, lidt til den syrlige side, mens dens eftersmag er god tør. Man kan smage det er en ung vin, der vil have godt af, at blive om hældt til karaffel. Den har godt med tanniner og syre når den kommer direkte fra flasken. Château Vaccant Bordeaux 2019 udvikler sig og bliver mere rund og behagelig når den får lov til at stå i glasset lidt.
Château Vaccant Bordeaux 2019 går godt til både rødt kød, vildt og and, – bedst til kraftige smage, da vinen i sig selv er kraftig, med sine noter og aromaer af cedertræ, chokolade og tørret frugt. Den bør serveres ved 16-18 grader celsius.
Den bliver generelt rated som en god middel vin, med en karakter på 3,2* (ud af 5) – Det er dog 2020 årgangen på vivino – og har fået Medalje-udmærkelse! Médaille d’Or GILBERT ET GAILLARD.
Château Vaccant Bordeaux 2019 kan ligge i kælderen 5 – 6 år, og jeg tror kun den bliver bedre. Så resten af kassen kommer i kælderen i et års tid – og så skal den have en chance mere.
Facts om Château Vaccant Bordeaux 2019:
Type: Rødvin
Smag: Cedertræ, chokolade og tørret frugt
Passer til: Oksekød, kalvekød, vildt og and.
Område: Bordeaux, Frankrig
Årgang: 2019
Druer: Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot
Alkohol: 13%
Pris: 95 kr – 69,95 kr ved køb af 6 stk.
Vinen er købt hos densidsteflaske.dk
Bordeaux er et af de mest kendte vindistrikt i Frankrig, måske i hele verden. Der produceres årligt 700 millioner flasker vin heraf ca. 80% rødvin. Karakteristisk for rødvine fra Bordeaux er deres mørke røde farve og heraf navnet: bordeaux.
I slutningen af 1800-tallet blev Bordeaux ramt af vin-lus også kendt som vinpest, og næsten alle vingårde blev ødelagte. Først efter 1. verdenskrig begyndte vinproduktionen at komme rigtig i gang igen. Siden 1980’erne har vinavlerne i Bordeaux investeret mange penge i teknik, der yderligere har udviklet vinene.
Bordeaux er kendt for nogle af verdens dyreste vine, men laver også en del hverdags vine, som Château Vaccant Bordeaux 2019 må siges at være. Det er helt sikkert en flaske, der vil blive drukket igen.
Nyd den evt. til en god gammeldags oksesteg.