Det er altid rart med en god flaske vin. Denne bordeaux er rigtig god, og til at betale. Vinen er mørk rød i glasset og har godt af at stå og ilte inden den drikkes. Chateau De Panigon Cru Bourgeois Medoc 2017 har noter af Eg, læder, solbær og svag tobak. I smagen forførende dyb med masser af sort frugt som Solbær, blomme, brombær og lidt lakrids. Den er tør og har en fin syre, med masser af smags nuancer.
Vinen, passer rigtig godt til kraftigere retter. Eksempelvis Vildt, okse og lammekød. Jeg vil helt sikker vælge at dekantere den før den drikkes, så den får lidt luft. Jeg vil dog ikke afstå fra, at drikke et glas efter maden også. Vinen er endnu ung og kan ligge op til 10 år endnu i kælderen, mindst.
Jeg vil dog selv se, om ikke jeg kan gemme en enkelt flaske til jul. Den vil stå godt til Anden, og den kraftige sauce. – Og heldigvis fik jeg en hel kasse, så der burde være en mulighed for, at der er en enkelt flaske der overlever.
Prisen er varierende 169,95 pr flaske ned til 480 kr. for en kasse med 6 flasker hos supervin.dk – og her er det virkelig en god vin til prisen. Den har også været på tilbud i Bilka / Føtex.
Facts om Chateau De Panigon Cru Bourgeois Medoc 2017
Vingård: Château de Panigon
Type: Rødvin
Smag: Eg, vanilje, sort frugt, tobak
Passer til: Vildt, okse og lammekød.
Område: Frankrig – Bordeaux
Årgang: 2017
Druer: 45% Cabernet Sauvignon, 50% Merlot, 5% Petit Verdot
Pris: 169,95 / 79,95 ved køb af 6 stk.
Hvad betyder Médoc?
Vine klassificeret som Médoc AOC er de vine, som ikke opfylder de særlige krav, som er givet for de mere specifikke appellationer. For at opfylde kriterierne for de selvstændige appellationer, skal marken geografisk ligge det rigtige sted, de rigtige druesorter skal benyttes, og der stilles krav til høstudbytterne. Hvis ikke alle disse krav er opfyld, havner vinen i Médoc AOC eller en af de andre overordnede kategorier.
Fra Médoc vinregion – vinlex.dk