Når der skal holdes Påske-,  Pinse-, Herre-, Jule - eller anden frokst er det altid dejligt med hjemmebagt rugbrød.

Denne version kan tilpasses, med de kerne man gerne vil have i, men som basis smager brødet virkelig godt.

Duften af frisk brød, og så en enkelt varm skive med smeltet smør, der er bare godt.

Tid: 2 timer 20 minutter  - 2 timer 35 minutter incle. bage- og hæve tid

Ingredienser :

500g Rugmel
500g Sigtemel
200g Havregryn
7dl. Kærnemælk
3dl. Vand
50g. Gær
1 spsk. Salt

2.spsk Olie eller smør til at smøre formene
2 x 2,5 Liters bageforme.

 

rugbroed2

 

1. Bland vand og kærnemælk i en gryde, og varm det til 37 grader, hæld det så over i en stor skål, og opløs gæren heri.

2. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen til den er ensartet.

3. Sæt dejen lunt og tillldækket, lad den hæve i 40 minutter.

4. Ælt herefter dejen igennem igen og del den op i 2 lige store portiner. Rul dejen til 2 lange brød, læg dem herefter i formene, som skal være smurte.

5. Sæt formene et lunt sted, tildækket, og lad dem hæve, til dejen når til kanten af formen - ca 15 - 20 minutter

6. Pensel brødene med koldt vamd, og prik dem med en garffel.

Bagetid
Stil brødene på nederste rille i en kold ovn, på en rist. Tænd ovnen på 200 C (180  C varmluft), og bag i ca 1 time - 1 time og 15 minutter.
Når brødene er færdige, tages de hurtigt ud af formene, så de kan køle på en rist.

Hvis man kan lide en sprød skorpe, på rugbrødet, kan man sætte et fad med vand, i bunden af ovnen under bagningen.