Så skal der bages bagels.

Bagels er et traditionelt Polsk bagværk, som både skal koges og bages. Det gør at skorben bliver lidt sej, dog uden at ødelægge noget, ved selve brødet. I formen minder de om donuts. Bagels kan bruges som almindelige boller, med pålæg til skovturen, eller en gang på brødristeren til brunch. De smager himmelsk når de er nybagte.

 

bagels

 

Opskriften her er til 16 bagels, som er lidt søde i smagen, men kan sagtens bruges til pålæg.

Der skal bruges:

50 gram gær
5 dl. vand (lunkent)
900 gram hvedemel
2 spsk. sukker
2 spsk. salt
2 spsk. olie
0,5 dl. lys sirup
Sesamfrø, birkes eller andet til "topping"

 

Vandet opvarmes så det er lunkent 35 - 41 grader - ved 42 grader begynder gæren at "dø". Vandet skal føles lidt koldere end håndvarm, så du kan mærke efter med spidsen af lille fingeren. Rør herefter gæren ud i vandet. Tilsæte de andre ingridienser - Dog skal saltet først i efter melet, da saltet kan dræbe gæren. Ælt dejen til den bliver glat og spænstig. Lad herefter dejen hvile, under et rent viskestykke, i 15 min.

Ælt dejen forsigtigt, og del den op i 16 lige store potioner. Rul hver portion, til en pølse på ca 30 cm, og form dem som ringe. Kom evt. lidt vand på enderne, for at få dem til at sidde sammen. Sæt dem et lunt sted, og lad dem hæve i 30 minutter, tildækket.

 

bagels haever

 

Inden de er færdige, med at hæve, sæt en ½ gryde vand over og koge. Ringene skal, når de er færdighævet, koges 2 minutter på hver side. Man kan sagten koge et par stykker ad gangen. Her efter sættes de på en bradepande, med bagepapir. Her kan de pyntes med sesamfrø, birkes, reven ost, eller hvad man nu har lyst til.

Bag bagelsne færdige i ovnen, ved 200 grader i ca 30 minutter, og afkøl herefter på en rist.

Nyde dem varme, men smør og en god kop kaffe.